Mindet om min
første, rigtige, store separatudstilling var i Kunsthallen i København, det
var i 1997 og her blev telefonbøgernes forsider afsløret sammen med 17 andre
af mine malerier.
Det første store salg var tilbage i 1989 og er fuldstændig uudsletteligt og
vil nok være, en af de ting, jeg vil tænke tilbage på, når jeg skal fra
denne verden og ind i den næste. Salget var til Pia Holten Rekruttering, hun
ville så gerne have mig ind i et job, men jeg blev ved med at sige at jeg
skulle male. Til sidst overgav hun sig og accepterede - og så købte hun 5
malerier i stedet for, hvilket jo glædede mit hjerte utrolig meget.
For 4. år i træk deltog jeg i marts 2003 på verdens største kunstudstilling
ArtExpo i New York, som bl.a. resulterede i, at jeg nu er repræsenteret i
Galleri Excel, Uptown, New York sammen med andre gallerier rundt om i USA.
Jeg udstillede der for første gang i år 2000 både i New York og i San
Francisco.
Men den største glæde var, da jeg i maj 2003, blev inviteret som eneste
kunstner fra Skandinavien sammen med andre kendte kunstnere fra hele
verdenen, til at udstille på Paul Gauguins Museum, Tahiti i anledning af
Paul Gauguins 100 års dødsdag d. 8. maj 2003.
Desuden har AUDI's magasin "Auditorium" skrevet en 3-siders artikel om mig,
da en af mine skulpturer blev valgt som AUDI Masters præmie 2003.
Udstillinger i
Danmark
Udstillinger i udlandet |
 |